(1) Vort hjemlands Gud, vort hjemlands Gud! Vi lover dit hellige, hellige navn! Se, tidernes hære dig bringer en krans af sole fra himmelens favn! For dig er én dag som tusinde år, årtusinder dage, vor Gud! En evighedsblomst, der i duggråd står og tilbeder dig og går ud. Islands tusind år, Islands tusind år, en evighedsblomst, der i duggråd står og tilbeder dig og går ud.
Islands nationalsang
"Lofsöngur" (dansk: "Lovsang") er Islands nationalsang.
Forfatter: Matthías Jochumsson (1874)
Komponist: Sveinbjörn Sveinbjörnsson (1874)
(1) Ó, guð vors lands! Ó, lands vors guð! Vér lofum þitt heilaga, heilaga nafn! Úr sólkerfum himnanna hnýta þér krans þínir herskarar, tímanna safn. Fyrir þér er einn dagur sem þúsund ár
(1) Oh, Gott unseres Landes! Oh, unseres Landes Gott! Wir verehren deinen heiligen, heiligen Namen! Aus den Sonnensystemen der Himmel weben deine Krone deine Heerscharen, der Zeiten Versammlung! Für dich ist ein Tag wie tausend Jahre, und tausend Jahre ein Tag, nicht mehr, ein Blümchen der Ewigkeit mit zitternden Tränen, das zu seinem Gott betet und stirbt. Islands tausend Jahre, Islands tausend Jahre, ein Blümchen der Ewigkeit mit zitternden Tränen, das zu seinem Gott betet und stirbt.
(1) Our country's God! Our country's God! We worship Thy name in its wonder sublime. The suns of the heavens are set in Thy crown by Thy legions, the ages of time! With Thee is each day as a thousand years, each thousand of years, but a day, eternity's flow'r, with its homage of tears, that reverently passes away. Iceland's thousand years, Iceland's thousand years! Eternity's flow'r, with its homage of tears, that reverently passes away.
(1) O Dieve mūsų žemės! Mūsų žemės Dieve! Mes garbinam tavą šventą, šventą vardą! Iš rojaus galaktikų nupynė tau vainiką tavo legionai – prabėgantys amžiai. Tau juk viena diena kaip visas tūkstantmetis, o tūkstantmetis – tik diena ir ne daugiau: Tik viena maža, bet amžina, verkianti gėlė kuri meldės savam Dievui ir mirė. Islandijos tūkstantmetis, Islandijos tūkstantmetis - tik viena maža, bet amžina, verkianti gėlė kuri meldės savam dievui ir mirė.
(1) Å Gud, vårt lands, vårt heimlands Gud, me lovar ditt heilage, heilage namn. Sjå, himmel-herskarar deg knyter ein krans av soler og legg i din famn. Fyre deg er ein dag liksom tusund år, årtusund som dagetal er, ein æveleg småblom med titrande tår om bed til sin Herre og fer. Islands tusund år, ein æveleg småblom med titrande tår' som bed til sin Herre og fer. 
(1) O Gud, du fosterlandets Gud, vi lova ditt heliga, heliga namn! Se, himlarnas solbanor knyta en krans av timmar och år i din famn! Inför dig är en dag såsom tusen år, och åren en dag - icke mer; som evighetsblom med en dallrande tår de tillbe och vissna så ner. Islands tusen år, som evighetsblom med en dallrande tår de tillbe och vissna så ner. 
(1) Oi jumala sä Islannin! Me sulle nyt laulamme kütosta näin: miespolvista aina miespolvihin virret soi sua päin ylistäin. Yksi päivä sun eessäsi vuostuhat on, ja vuostuhat päivä on vain. Mut' keskellä kansojen kohtalon sä suojelet Islannin ain. Tuhat vuottakin yksi päivä on! Mut' keskellä kansojen kohtalon sä suojelet Islannin ain!