(1) Der er et yndigt land, det står med brede bøge nær salten østerstrand Det bugter sig i bakke, dal, det hedder gamle Danmark og det er Frejas sal.
(2) Der sad i fordums tid de harniskklædte kæmper, udhvilede fra strid Så drog de frem til fjenders mén, nu hvile deres bene bag højens bautasten.
(3) Det land endnu er skønt, thi blå sig søen bælter, og løvet står så grønt Og ædle kvinder, skønne møer og mænd og raske svende bebo de danskes øer.
(4) Hil drot og fædreland! Hil hver en danneborger, som virker, hvad han kan! Vort gamle Danmark skal bestå, så længe bøgen spejler sin top i bølgen blå.
Danmarks Nationalsang ("Der er et yndigt land")
Forfatter: Adam Oehlenschläger (1819)
Komponist: Hans Ernst Krøyer (1835)
(1) Es liegt ein lieblich Land im Schatten breiter Buchen am salz'gen Ostseestrand. An Hügelwellen träumt's, im Tal, Alt-Dänemark, so heißt es und ist der Freya Saal.
(1) There is a lovely land with spreading, shady beech-trees, near salty eastern shore its hills and valleys gently fall, its name is ancient Denmark, and it is Freya's hall.
(1) On üks armas maa, ta on laiade pöökidega soolase idaranna lähedal. Ta lainetab mäeks, oruks, tema nimi on vana Taani ja ta on Freyja saal.
(1) Þar ljómar land í ró með beykiskóga belti, við saltan Austursjó við saltan Eystrasjó. Það liðar sig í laut og dal, og heitir gamla Danmörk, þar Freyja sinn bjó sal, já, Freyja sér bjó sal. 
(1) Det er eit yndig land Det står med breie bøketre, nær den salte østerstrand nær den salte østerstrand. Det buktar seg i bakkar og dalar, det heiter gamle Danmark og det er Freja sin sal og det er Freja sin sal. 
(1) Det är ett älskvärt land Som står med breda bokträd. Nära den salta Österstranden, Nära den salta Österstranden. Det buktar sig i backar och dalar, det heter gamla Danmark, och det är Frejas sal och det är Frejas sal. 
(1) Yra miela šalis Su plačiais paplūdimiais, Prie sūrių Baltijos krantų; Prie sūrių Baltijos krantų. Jos kalvos ir slėniai vilnija gražiai Jos senasis vardas yra Danija Ir ji yra Frėjos sosto salė. Ir ji yra Frėjos sosto salė.
(1) On armahainen maa, sen pyökkirantamille veen vehreäisen hyrskyt kuohuin vaahtoaa. On kukkeat sen kunnahat ja lauha joka lehto; se maa on Tanskan maa, ja siell' on Freijan kehto.